Kulturkollisjon…

Bedre seint enn ældrin, legger vi ut detta brevet her : Slækta tæll mutter’n var innante Mangskæven. Bæstefar min fløtte hit tæll Modom omkring nittensju, og førrde’ omm’n strævk me’ i fireåfæmti så husser je godt dialekta hass. Å før i tia hadde vi my kontakt me slækta i Urskæv, men nå er’e att bare et partre støkker tå dom. Mutter’n hadde vøri såpass my på Mangskæven i ongdommen att’a hadde lagt seg tæll en del tå spæssialuttrykka.

Farslækta mi kom frå Sigdæl, og sigdælsspråke æv har mamfli spæssialuttrykk. Slekke uttrykk kan lætt gå i surr.

Je husser en sommar sømm et følje me urskævinger var på feri her på Modom. De kunne væl ha vøri omkring nittensæksti, førr je var bare guttongen. Ein kvæll på slutten av denna ferieringa sømm fatter’n å’n onkel Arne å’n onkel Alfred å’n onkel Krestjan hadde sli ti seg ein kaffidåkter æller to så var’e væl’n onkel Krestjan væl væ, sømm sa at – ”Ja nå lakker å lir’e tæll hånndass att.”

Han onkel Arne å fatter’n vart bare sittanes å kope på inan, åsså sa fatter’n – ”Je trudde hånndass betydde sånn kjemikaliedritær som dom bruker på hytter å sånn, je gitt, den bærer’u jo i handa når du ska sta å tømme’n”

Ætter att je vart vaksen så har je kømmi tæll at dætta må ha væl ha vøri ein slekk kullturkollisjon dom kaller væ.

Jaggu har je vøri hældi sømm har vøksi opp i tre så betydningsfulle kulturer sømm moing, urskæving å sigdøling.

Hællsen,

Øyvind Haugen.

Legg igjen en kommentar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.